topfoto specialiseret dyrlaegepraksis

Specialiseret dyrlægepraksis

VetNatura adskiller sig på mange måder fra andre dyrlægepraksisser, du kender. Vi har kombineret traditionel dyrlægepraksis med specialviden inden for bl.a. kostvejledning, akupunktur og naturmedicin, fordi dit dyr altid fortjener den bedst mulige løsning.

Vi har ikke alene nøje udvalgt de alternative behandlingsformer, vi tilbyder, men også de fodertyper og fodringsprincipper, vi anbefaler. Det betyder, at du hos os er sikret, at diagnosticering, behandling og vejledning udelukkende er i dit dyrs interesse.

Også rent fysisk adskiller vores klinik sig fra andre dyrelægepraksisser – det gælder lige fra vores store udendørs legeareal, til vores særlige indrettede samtale- og behandlingsrum, hvor der er masser af plads til både ro og leg for dit dyr og hele dets familie.


VetNatura er min drøm om at skabe en dyrlægepraksis, hvor der både er tid og kompetencer til at komme hele vejen rundt dyret, og hvor vi kombinerer det bedste fra to verdener. I mit mangeårige arbejde som dyrlæge har jeg alt for mange gange set, hvordan dyr fanges i en negativ spiral af medicinske symptombehandlinger, hvor det reelle problem ikke løses. Dyr kan som mennesker selvfølgelig også blive syge af for meget og forkert medicin, ligesom de kan blive syge af forkert kost. Det påvirker både vores humør og adfærd, og for dyr er det ikke anderledes. Derfor fortjener vores dyr, at de får den rette diagnose og behandling.

  Dyrlæge Katrine Zachariassen, indehaver af specialiseret dyrlægepraksis VetNatura