topfoto akupunktur

Akupunktur

Rigtig mange dyr har opnået gode resultater og smertelindring ved hjælp af akupunktur, og akupunkturens positive effekt er efterhånden veldokumenteret i en lang række videnskabelige artikler. Der er ingen hokus poukus bag de positive resultater, for akupunktur stimulerer ganske enkelt dyrets krop til at bakke op om helbredelsen.

Dyrlæger har gennem mange år set, hvordan akupunktur kan gøre en meget stor forskel i behandlingen af dyr. Hos VetNatura har vi derfor valgt at efteruddanne os i akupunktur gennem The International Veterinary Acupuncture Society (IVAS), der tilbyder den mest omfattende træning og certificering uden for Kina. Kun dyrlæger kan opnå certificering gennem IVAS, som du kan læse mere om på www.ivas.org.

Sådan virker akupunktur

Når dit dyr får akupunktur, indsætter vi sterile og meget tynde nåle i specifikke punkter i dyrets krop for at fjerne smerte og øge blodcirkulationen. Der er næsten ingen sygdom, der ikke startes eller forværres af abnorm blodcirkulation – enten for meget eller for lidt. Akupunktur normaliserer dette blodflow for at stoppe sygdommen.

I de seneste årtier har forskning i akupunktur netop været centreret omkring akupunkturens evne til at påvirke blodflowet. Det skyldes, at vi i dag ved, at sygdom i dyrets krop afhænger af forstyrrelser i blodets strømning gennem kroppen:

  • I traume og akut inflammation (betændelse) er der f.eks. for meget blod. Det er rationalet bag RICE (rest – ice – compression – elevation) i behandling af akutte skader

  • I kronisk inflammation er der for lidt blodflow, hvilket gør, at frie radikaler og kemikalier, som forårsager inflammationen, kan blive hængende i vævet og blive en vedvarende kilde til smerte. Samtidig kan oxygen, celler og nutrienter, der skal genopbygge vævet, ikke komme ind og reparere skaden

  • I degenerative lidelser (nedbrydende sygdomme) får vævet ikke tilført nok blod. Det fører til nedbrydning af led, atrofi (svind) af væv og nedsat bevægelse af ligamenterne (ledbånd), fordi de bliver mindre elastiske

  • I cancer gemmer tumorer sig enten for blodforsyningen eller monopoliserer den


Således spiller blodflowet en meget central rolle i enhver sygdomsproces. Akupunkturen virker og helbreder, fordi den normaliserer blodcirkulationen, og der er i dag intet organ, hvor akupunktur ikke har vist sig effektfuld ved at manipulere dets blodforsyning.